D / dē-lūdo
verb transitive

dē-lūdo

2nd PP dē-lūdere · 3rd PP dē-lūdsi · 4th PP dē-lūdsum · conj. 3rd
arch. inf. pass
arch. inf. pass. deludier, Ter. And. 1, 2, 32), v. a.
To play false, to mock, deceive, make sport of, delude
To play false, to mock, deceive, make sport of, delude.
absol
Prop. (rare, but class.), Ter. l. l. in hac re me deludier: deludi vosmet ipsos diutius a tribuno plebis patiemini? Cic. Agr. 2, 29, 79: me dolis, Ter. Andr. 3, 4, 4: animum hoc uno responso (Apollo), Verg. A. 6, 344: corvum hiantem, * Hor. S. 2, 5, 56: amantem, Ov. Am. 2, 19, 33 al.Absol.: nihil agere atque deludere, Cic. Rosc. Am. 9 fin.
by extension
Transf., of inanimate subjects: terra deludet arantes, Prop. 2, 15, 31 (3, 7, 31 M.): quae sopitos deludunt somnia sensus, Verg. A. 10, 642; cf. of one dreaming, Ov. M. 8, 827: quem spes delusit, Phaedr. 5, 7, 7.—*
To play through, to leave off playing
To play through, to leave off playing: gladiatores cum deluserunt, Varr. ap. Plin. 36, 27, 69, § 202.