D / dē-sĭno
verb transitive intransitive #843

dē-sĭno

3rd PP dēsĭi
(rarely īvi, Sol. 35, 4, v. Neue, Form. II. 404; also
to leave off, give over, cease, desist
sync. perf.: desit, Mart. 6, 26, 3: desisse, Cic. Fam. 9, 24, 2; Suet. Ner. 33; 46; Gell. 15, 16, 2: desissem, Catull. 36, 5 al.: DESI, dissyl., Inscr. Orell. 71), sĭtum, 3, v. a. and n.—Prop., to put or set down; hence, to leave off, give over, cease, desist (opp. coepi, the construction of which it for the most part follows; cf. for syn.: cesso, cunctor, tergiversor, defugio, haesito, moror, tardor; desisto, omitto, intermitto, praetermitto, praetereo, etc.).
Act.
Act.
With inf. act.: illud jam mirari desino, Cic. de Or. 2, 14, 59: te uti teste,…
With inf. act.: illud jam mirari desino, Cic. de Or. 2, 14, 59: te uti teste, id. Rep. 1, 39: commemorare eos, id. ib. 1, 1: amare, Plaut. Bac. 1, 1, 67: lacessere, Ter. Eun. prol. 16: maledicere, id. And. prol. 22: de compositione loqui, *Caes. B. C. 3, 19 fin. et saep.—Less freq.,
with inf. pass.: ubi ipsi Desierunt vorti, Lucr. 4, 403: moveri, Cic. Rep. 6,…
with inf. pass.: ubi ipsi Desierunt vorti, Lucr. 4, 403: moveri, Cic. Rep. 6, 25: fieri, id. Att. 1, 19, 9: cerni, Quint. 8, 5, 29: quaeri ab eo, id. 11, 3, 6: inquiri, Ov. M. 6, 616 al.
poetic
With acc. (mostly poet.): artem, Cic. Fam. 7, 1, 4; Suet. Tib. 36; Gell. 15, 16, 2: seditionem, id. 2, 12, 3: versus, Verg. E. 8, 61; cf. plura, id. ib. 5, 19; 9, 66: Titania bella, Sil. 12, 725: lugubres voces, Ap. Mag. 5, p.170 al.—
tempp. perff
Pass. (usually in the tempp. perff.): veteres orationes a plerisque legi sunt desitae, Cic. Brut. 32, 123; cf. id. Off. 2, 8, 27; and: Persei numquam desitum celebrari nomen, Liv. 42, 49: censores creari desitos, Suet. Aug. 37: sermone abhinc multis annis jam desito, Gell. 1, 10, 2: nectier postea desitum, Cic. Rep. 2, 34; cf. id. Fin. 2, 13, 43: coeptum per eos qui volebant, desitum est per hunc, qui decessit, id. Cornel. Fragm. ap. Prisc. p. 809 P.— In the pres.: tunc bene desinitur, Ov. A. A. 1, 411.—
Neutr., to cease, stop, end, close
Neutr., to cease, stop, end, close (not freq. till after the Aug. period).
In gen.:' omne bellum sumi facile, ceterum aegerrume desinere, Sall. J. 83, 2:…
In gen.:' omne bellum sumi facile, ceterum aegerrume desinere, Sall. J. 83, 2: ferrea primum desinet gens, Verg. E. 4, 9: desierant imbres, Ov. M. 5, 285: desinat ira, id. H. 3, 89: cetera, fragilia et caduca occidunt desinuntque, perish, Plin. Ep. 2, 10, 4 et saep.: cauda desinit in piscem, Ov. M. 4, 727; cf. Hor. A. P. 4; Verg. A. 10, 211; Sen. Ep. 92, 10; 24, 26: Plin. 8, 33, 51, § 121: (gemma) ad vini colorem accedens, prius quam eum degustet, in viola desinit fulgor, Plin. 37, 9, 40, § 121: Pyrenaeus desinens, i. e. their extreme end, Flor. 4, 12, 46.—
Oedipodem exsulem; leave off! give over! stop! be still! poetic
With abl. and in: in quo desinimus, Ov. M. 8, 597; or abl. alone: desine quaeso communibus locis, Cic. Ac. 2, 25, 80.—With gen., poet. (like the Gr. παύειν and λήγειν): querelarum, Hor. Od. 2, 9, 17: irae, Sil. 10, 84.—Absol.: Mi. Ah! pergisne? De. Jam jam desino, Ter. Ad. 5, 3, 67: ut incipiendi (sc. sermonem) ratio fuerit, ita sit desinendi modus, Cic. Off. 1, 37 fin.; so opp. incipere, Quint. 9, 2, 19; 11, 3, 35: quo ex genere coeperis translationes, hoc desinas, id. 8, 6, 50: cantasse eum publice Oedipodem exsulem atque in hoc desisse versu: Θανεῖν μʼ ἀνῷγε, etc., Suet. Ner. 46 fin.: a praeceptis incipio, desino in exemplis, Sen. Cons. ad Marc. 2, 1.—In colloq. lang. desine sometimes like the Gr. παῦε (cf. Lidd. and Scott, under παύω, no. II.), leave off! give over! stop! be still! etc.: Ba. Heu, heu, heu! Ps. Desine, Plaut. Ps. 5, 2, 51; so Ter. And. 5, 6, 8; id. Eun. 2, 3, 56 al.
to end, close
Esp., in rhetor., of the close of a period, to end, close: illa, quae similiter desinunt, etc., Cic. de Or. 3, 54; cf. Quint. 9, 3, 79; 9, 4, 42 et saep.; cf. cado, no. II.