M / mĕrendo
verb intransitive

mĕrendo

2nd PP mĕrendāre · conj. 1st
to take an afternoon luncheon
to take an afternoon luncheon (late Lat.): merenda est cibus, qui declinante die sumitur, quasi post meridiem edenda: Hinc merendare, quasi meridie edere, Isid. Orig. 20, 2, 12.