P / pĕremptor
noun

pĕremptor

gen. pĕremptōris · gender masculine · decl. 3rd
a destroyer; slayer; murderer absol
a destroyer, slayer, murderer (postclass.): incluti regis, Sen. Oedip. 221: mariti mei cruentis, App. M. 8, p. 207, 16; cf.: puer ille peremptor meus, i. e. who has playued me almost to death, id. ib. 7, p. 198, 21.—Absol., Prud. Ham. praef. 19; Ambros. Inst. Virg. 7, 4, 9; Vulg. 2 Macc. 4, 16.