P / prae-sĭpĭo
verb transitive

prae-sĭpĭo

2nd PP prae-sipĕre
to feel beforehand; have a presentiment of
to feel beforehand, have a presentiment of: praesagire est praedivinare, praesipere, Fest. s. v. praesagire, p. 223 Müll.; cf.: adsipere et praesipere dicebant antiqui a sapiendo, Paul. ex Fest. s. v. adsipere, p. 21 Müll.