P / prō-cūdo
verb transitive

prō-cūdo

2nd PP prō-cūdere · 3rd PP prō-cudi · 4th PP prō-cūdsum · conj. 3rd
to fashion; make by hammering; to forge
to fashion or make by hammering, to forge a thing.
Lit. (poet.): in acuta et tenuia posse Mucronum duci fastigia procudendo, Lucr. 5, 1265: enses, Hor C. 4, 15, 19: vomeris obtusi dentem, Verg. G. 1, 261.—
to bring forth; produce by extension
Transf., in gen., to bring forth, produce: ignem, Lucr. 2, 1115: prolem propagando, id. 5, 856.—
to form; cultirate figuratively
Trop., to form, cultirate (rare but class.): legendo et scribendo vitam procudito, Varr. ap. Non. 156, 28: non solum acuenda nobis, neque procudenda lingua est, sed, etc., Cic. de Or. 3, 30, 121: ingenium, Amm. 15, 2, 8.—
to forge; contrive; bring forth by extension
Transf., in gen., to forge, contrive, bring forth, produce (ante-class.): haec mihi incus est; procudam ego hinc hodie multos dolos, to forge artifices, Plaut. Ps. 2, 2, 20: voluptatem, Lucr. 3, 1081.