S / subsĕquus
adjective

subsĕquus

fem. subsĕqua · neut. subsĕqum
or , , subsequor
following; succeeding
following, succeeding (late Lat.); form subsequus: probatio, Oros. 1, 1; form subsicuus: metus, Jul. Val. Rer. Gest. Alex. 2, 21 fin.