V / vĭdens
noun

vĭdens

gen. vĭdentis · gender masculine · decl. 3rd
a seer; prophet
a seer, prophet (eccl. Lat.): eamus ad videntem, Vulg. 1 Reg. 9, 9: Samuel videns, id. 1 Par. 9, 22: Gad videns et Nathan propheta, id. 2 Par. 29, 25 et saep.